Syddjurs Friskoles værdigrundlag
I udkanten af landsbyen Egens, nær Kalø Vig og Mols Bjerge, ligger Syddjurs Friskole. Med mere end 35 års virke bygger skolen på stolte traditioner og et stærkt værdigrundlag.
Med inspiration fra Celestin Freinets pædagogiske principper og et særligt fokus på relationer og fællesskab, er vores skole i stadig udvikling. Teater, musik og naturfagligt projektarbejde spiller en central rolle i skolens liv. Vores mål er, at børnene på Syddjurs Friskole udvikler sig til fordomsfrie, skabende og videbegærlige mennesker.
Vi mener, at mødet og samtalen mellem mennesker er af grundlæggende værdi, og her hos os er fællesskabet og samarbejdet derfor et bærende princip.
Engagement, høj faglighed, medindflydelse og øje for forskelligheder, er nøgleord i vores dagligdag med børnene.
Vi ønsker at skabe trygge læringsmiljøer, hvor børnene gennem kreativ tænkning, formidlingssituationer og medindflydelse lærer at stå på egne ben. I samarbejdet mellem børn, forældre og skole, ønsker vi, at børnene bliver livsduelige og tolerante mennesker, der kan tage del i et samfund, hvor begreber som frihed, demokrati og folkestyre er grundlæggende.
Vi ønsker at vores børn bliver bevidste og ansvarlige mennesker, der kan være medskabere af en verden, hvor krig, racisme og alle former for diskriminering er bandlyst.
Skolens historie & pædagogiske fundament
Syddjurs Friskole blev oprettet i 1980 af en gruppe forældre, som ønskede et alternativ til de kommunale folkeskoler. Det skulle være en lille, overskuelig skole, hvor alle børn og forældre kendte hinanden og havde indflydelse på skolens tilrettelæggelse og indhold. En skole, hvor undervisningen tog udgangspunkt i børnenes behov. Efter grundige undersøgelser valgte initiativgruppen Freinet-pædagogikken som dét pædagogiske grundlag, der bedst indfriede disse ønsker.
Landsbyskolen i Egens
Det første år havde skolen lokaler i et hus i Grønfeld, for året efter at flytte til den gamle landsbyskole i Egens. Skolebygningen indeholdt dengang to gruppelokaler og et loft med mange små rum, suppleret med et par redskabshuse i gården. Det hele omgivet af en gammel have med mange frugttræer og med en udsigt til Mols Bjerge. Siden er der kommer flere bygninger til og de enkelte huse har fået navne. Den oprindelige skolebygning, der ligger mellem gården og haven, kaldes “Havehuset”. I en del af den gamle have er der lavet fodbold- og basketbane og flere steder er der lavet legesteder. I 1997 købte skolen et tilstødende stykke landbrugsjord. På den tilkøbte jord er opført de bygninger, der nu huser 6.-9. klasse. Der er desuden et stort legeareal med bl.a. boldbane.
Fra børnehaveklasse til 9. klasse
Indtil 1991 kunne børnene gå på skolen til og med 8. klasse og siden da har skolen været fuldt udbygget fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Eleverne kan afslutte skoleforløbet med folkeskolens afgangsprøve.
Engagerede forældre
Til at begynde med blev skolen kollektivt ledet. Alle lærere var med i de ledelsesmæssige beslutninger og alle forældre og lærere sad i mindst et udvalg med et bestemt ansvarsområde. Efterhånden som skolen blev større og reglerne for skoleledelse samtidig strammere, blev der behov for en enklere ledelse. Dog lægger skolen stadig vægt på, at flest muligt deltager i beslutningsprocessen. Forældrene grundlagde skolen og forældrenes engagement er og bliver fundamentet for skolens virke.
Mål & Metoder
MÅL & UNDERVISNINGSPLAN -> P-FAG
Læs mere her om vores mål og undervisningsplan på Syddjurs Friskole
SKOLENS SÆRLIGE TILRETTELÆGGELSES-FORM og MÅLSÆTNING
Undervisningen på Syddjurs Friskole er tilrettelagt i en særlig vekselvirkning mellem skemaperioder og temaperioder. I skemaperioderne arbejder eleverne primært klassevis og med fag-faglige aktiviteter. I temaperioderne er det almindelige skema brudt op, og eleverne arbejder i aldersintegrerede grupper med fælles overordnede temaer, der kan have forskelligt udtryk og indhold. Fagligheden sættes i disse perioder i en mere helhedsorienteret praktisk, kreativ ramme. Årlige faste og fælles temaer på Syddjurs friskole er: kulturtemaet, juletemaet, værkstedstemaet, projektperiode, teatertemaet og den fælles lejrskole.
EVALUERINGSOMRÅDER
På alle klassetrin fra 0.-9. klasse evalueres eleverne regelmæssigt i de enkelte fag. Elever og forældre indbydes derudover 2 gange om året til en samtale med klasselæreren, hvor elevernes faglige udbytte samt personlige og sociale udvikling diskuteres, med henblik på fastsættelse af fremtidige mål for den enkelte elev. Skolens undervisning tilrettelægges ud fra de ministerielt fremlagte ”Fælles mål”, som danner ramme for evalueringen. Eleverne afslutter 9. klasse med mundtlige og skriftlige prøver (FSA).
Kommunikation, Kreativitet, Kompetenceudvikling, Kulturforståelse og personlig vækst
Kommunikation gennem:
- Korrespondance med børn i ind- og udland herunder brug af informationsteknologi. Udenlandsrejser.
- Fremlæggelse af projekter på fællesmøder.
- Tekstskrivning.
Indskolingen
- Vi vil i et tema om året særligt fokusere på korrespondance med jævnaldrende børn. Korrespondancen vil ske via tekster og elektronisk post. Denne korrespondance kunne give anledning til at besøge hinanden og /eller få pennevenner.
- Vi vil tage på en tur med én overnatning til et sted i Danmark i forbindelse med et af skoleårets emner.
- Vi vil tilstræbe at alle temaer afsluttes med en fremvisning.
- Vi vil lade tekstskrivning indgå i alle temaer.
Mellemtrinnet
- Vi vil lade korrespondance med jævnaldrende børn i et eller flere nordiske lande være en gennemgående aktivitet i hele forløbet. Korrespondancen kan være elev/elev, gruppe/gruppe og lærer/lærer. Vi vil tilstræbe at samarbejdet også omfatter fælles projekter grupperne imellem.
- Vi vil lægge op til udveksling med korrespondanceklassen flere gange i forløbet.
- Vi vil tilstræbe at alle temaer afsluttes med en fremvisning.
- Vi vil lade tekstskrivning indgå i alle temaer.
Udskolingen
- Vi vil kommunikere med hinanden, der hvor vi er lige nu.
- Vi vil gennem de daglige aktiviteter træne sproget.
- Vi vil via Fællesmødet give resten af skolen indsigt i vores arbejde.
- Vores internationale kommunikation vil være bestemt af det tema, der måtte være aktuelt i forhold til det land, vi skal besøge.
- Vi vil så vidt muligt inddrage gæstelærere i det indledende arbejde.
- Vi vil i den skriftlige kommunikation primært benytte IT.
Kreativitet gennem:
- Musikudøvelse.
- Opførelse af musicals og skuespil.
- Billedlige og andre kunstneriske udtryk.
- Det kropslige udtryk.
Indskolingen
- Børnene har musikundervisning hele året. Hvor det passer, indgår musikken i emnerne. Der synges så vidt muligt hver dag, både gamle og nye sange. Sangene læres gerne udenad. I Fællessamlinger er sangen et fast element.
- Børnene deltager i opsætningen af den årlige musical eller der skuespil, der er fælles for hele skolen.
- Billedkunst indgår i alle emner som et væsentligt meddelelses- og udtryksmiddel.
- Børnene har idræt hele året enten som udendørs aktiviteter eller som svømning.
- Desuden vil de i perioder blive undervist i drama.
Mellemtrinnet
- Vi tilbyder alle børn på mellemtrinnet musik, håndværk og design (P-fag), brugskunst, idræt og drama i en eller flere perioder i løbet af skoleåret.
- Vi tilbyder sammenspilsundervisning for alle interesserede børn i en periode. Børnene opfordres til at modtage undervisning i at spille et instrument uden for skolen.
- Børnene deltager i opsætningen af den årlige musical eller det skuespil, der er fælles for hele skolen.
- Børnene skal i løbet af året deltage i 1 eller flere undervisningsforløb, hvor der lægges vægt på det kreative/kropslige/praktiske.
Udskolingen
- Vi vil lægge vægt på det kreative udtryk gennem drama. Her tænkes både på at opføre stykker, som andre har skrevet, men også at udtrykke sig vha. egne produktioner og improvisation. Udtryksformen kunne være gadeteater, teater på skolen, teater optaget på bånd eller video.
- I projektopgaven, rapporter og dagbogsskrivning vil der blive lagt vægt på design og layout.
- De unge deltager i opsætningen af den årlige musical eller det skuespil, der er fælles for hele skolen.
Kompetenceudvikling gennem:
- At opdage børnenes talenter og styrke dem.
- At give børnene mulighed for at udvikle og erhverve sig nye kompetencer såvel faglige som sociale.
Fælles for alle
- Vi vil til en hver tid bestræbe os på at opfylde de, i Folkeskolens Faghæfter opstillede mål, men vil tage udgangspunkt i det enkelte barns styrkesider. Vi vil bestræbe os på at opdage det enkelte barns talenter og give det mulighed for at dyrke og udvikle disse, således at alle oplever succes.
- Vi vil med udgangspunkt i ovenstående tilskynde det enkelte barn til at prøve nye udfordringer for derigennem at opnå ny viden og udvikle nye kompetencer.
- Vi vil i perioder lade børnene indgå i aldersintegrerede grupper, der går på tværs af de tre storgrupper (indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.)
Indskolingen
- Skoleåret vil være opdelt i temaer, primært bestemt af underviserne. Her vil børnene arbejde på tværs af fag og klassetrin. Der vil blive arbejdet værkstedsorienteret og projektorienteret. Derudover vil der blive arbejdet i niveaudelte grupper med mere fagorienteret undervisning. Det enkelte barn vil høre hjemme i en aldersintegreret gruppe.
- Der vil blive lagt vægt på at børnene mindst opnår alderssvarende færdigheder i at læse, skrive og regne.
- Vi vil starte der, hvor barnet er, når vi møder det og herfra hjælpe det i den videre faglige udvikling, der kan være forskellig fra barn til barn.
- Vi vil i tæt samarbejde med forældrene støtte og udfordre børnene, således at de hurtigt opnår en rimelig læsefærdighed.
- Børnene opfordres til at skrive i dagbog hver dag. Dette skal ligeledes ske i tæt samarbejde med forældrene.
- Vi vil, gennem daglige møder med hele børnegruppen, træne dem i at lytte til hinanden, udtrykke sig, diskutere, forklare, tage beslutninger og evaluere.
Mellemtrinnet
- Børnene undervises på deres respektive klassetrin, men vil også indgå i undervisningsforløb, hvor der er aldersintegrerede grupper.
- I skemaet indlægges faste timer, som kan styrke og øge det enkelte barns kompetencer indenfor fagene dansk, matematik, engelsk, historie og naturfag, håndværk, musik/drama, idræt og brugskunst. Alle fagområder indbygges i temaarbejder, hvor arbejdsformen er projektorienteret og værkstedsorienteret. Hvert år afleveres mindst en projektopgave.
- Børnenes indflydelse på undervisningens indhold og form øges langsomt , og der skal ske en bevidstgørelse af de demokratiske krav til det enkelte menneske og fællesskabet. Dette gøres bl.a. ved at oprette klasseråd, elevråd, samtaler i mindre grupper samt ved at afholde regelmæssige lærer/elevsamtaler.
Udskolingen
- De unge undervises på deres respektive klassetrin, men vil også indgå i undervisningsforløb, hvor de er i aldersintegrerede grupper
- I skemaet indlægges faste timer, som kan styrke og øge det enkelte barns kompetencer indenfor fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, samfundsfag, historie, religion, fysik/kemi og geografi/biologi og idræt.
- Øvrige fagområder tilgodeses i temaperioderne. Arbejdsformen er projektorienteret, hvor der veksles mellem at arbejde alene og i grupper med andre. Hvert år afleveres mindst en projektopgave.
- De unge har indflydelse på undervisningens indhold og form og de skal i høj grad indgå i demokratiske beslutningsprocesser. Dette gøres i klasserådet, elevrådet, i samtaler i mindre grupper samt ved at afholde regelmæssige lærer/elevsamtaler.
Kulturforståelse gennem:
- At bidrage til at børnene oplever, at de er kulturbærere, via en forståelse for den kultur de udspringer af og den kultur, de er med til at skabe.
- At styrke forståelsen for den natur de lever i og kultiverer.
Indskolingen
- Vi vil tage udgangspunkt i det nære miljø. Ved at gå på opdagelse i den omkringliggende natur og ved at besøge seværdigheder i området.
- Vi vil gennem et årligt historisk tema og et årligt tema om børns levevilkår give børnene mulighed for at lære deres egen og andres kulturelle baggrund at kende.
- Vi vil i de enkelte temaer, hvor det er hensigtsmæssigt, medtage emner fra natur/teknik området.
Mellemtrinnet
- Vi vil i årets temaarbejder vægte elementer, der kan bevidstgøre børnene om deres rolle som det fremtidige samfunds kulturbærere, blandt andet gennem kendskab til den historiske udviklings konsekvens for samfundet i dag.
- Vi vil lægge vægt på at børnene får forståelse for konsekvenserne af menneskets indgriben i miljøets og naturens udvikling.
Udskolingen
- Vi vil via historiske, sociologiske, geografiske, kulturelle og naturvidenskabelige temaer få en forståelse for vores kulturarv og det omgivende miljø.
- Vi vil forsøge at opnå forståelse for det at være borger i et europæisk land via en nærmere gennemgang af et eller flere europæiske landes traditioner, politiske, geografiske og kulturelle forhold og ved at sammenholde disse med vore egne. Vi tager i den forbindelse på rejse til fire storbyer i Europa hvert år med 6.-9. klasse.
- Vi vil præsentere en række personligheder inden for litteratur og viden, for at give de unge indtryk af enestående kulturbærere.
Personlig vækst ved at:
- Tage afsæt i barnets styrkesider.
- Styrke det enkelte barns selvværd.
- Udvikle stolthed over egne og andres bedrifter.
- Styrke det enkelte barns selvstændighed.
- Styrke det enkelte barns ansvarlighed over for sig selv og fællesskabet.
- Dyrke fælles oplevelser og fælles udfoldelser.
Hvert år evalueres udvalgte undervisningsområder:
De evaluerede områder sammenfattes og opsamles efter hvert skoleårs afslutning af alle de involverede lærere i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår. De enkelte opfølgningsområder præciseres, så det er tydeligt, hvad der kan forbedres i forhold til de enkelte evalueringsområder og hvordan. Det vil sige overvejelser over mål, metode og proces. Skolens ledelse er ansvarlig for præciseringen af og effektueringen af evalueringens opfølgningsområder.
Ved skoleårets afslutning evalueres udbyttet af skolens samlede undervisning. Hvad har fungeret? Hvad kan gøres bedre? og hvordan? Hvis der er noget i denne drøftelse, der giver anledning til en mere specifik opmærksomhed, så indskrives det i den processuelle evalueringsplan.
Skolens temaer i løbet af året
I temaperioderne er alle lærere på fuld tid, derfor har vi en super god lærerdækning i temaperioderne. Mange forældre deltager desuden også en eller flere dage.
I temaperioderne er skemaet brudt op og eleverne arbejder ofte i aldersintegrerede grupper.
I løbet af skoleåret hver vi en række faste tema-uger og et
par uger, hvor temaet varierer fra år til år.
I temaugerne er skemaet brudt op og eleverne arbejder ofte i
aldersintegrerede grupper.
De faste temaer er:
Teater
Hvert år laver vi en stor teateropsætning. Alle skolens
elever udgør et vigtigt led i forestillingen. Vi skriver tekster, øver musik og drama, maler kulisser, bygger scener, klæder os ud i fantastiske kostumer og mærker fællesskabet til premieren.
Kultur-rejser og lejrskole
Vi rejser i ind- og udland. Går du på Syddjurs Friskole hele
dit skoleliv er du med på 75 overnatninger.
Vi rejser fra 5.-9. klasse til Bornholm, Tyskland, Frankrig og Italien.
Der afholdes hvert år -i ugen inden sommerferien, en stor
fælleslejr I Danmark, for hele skolen.
Projektuge
Hos os, er det ikke kun udskolingseleverne, der arbejder med
en årlig projektopgave.
Alle elever arbejder en uge med samme projekt-overskrift.
Arbejdet afsluttes med en fremvisning for de andre elever, forældrene og andre
interesserede.
Værkstedsuge
Op mod jul har vi en værkstedsuge, hvor alle skolens elever
arbejder på hold, på tværs af alle klasser. Der skal produceres alverdens ting og sager til salg på den årlige Bazar.
Dragedag
Fredagen før efterårsferien flyver vi med drager på Kalø
Borgruin. Dragerne bliver bygget af eleverne i venskabsklasserne dagen forinden.
Alle børn og voksne går eller løber enten 5 eller 10 km ud til ruinen.
September
I september arbejder skolen med kulturtema i to uger. De ældste elever tager til udlandet. Vi rejser gennem tiden og kunsten og når, på de sidste fire år af elevernes skolegang, at komme fra middelalderen til nyere tid. Vi har bl.a. rejst til Berlin, Paris, Firenze, Prag, Budapest og London. Vores mellemgruppe arbejder med Norden og femte klasse besøger en by i det nordlige Tyskland.
November
I slutningen af november eller starten af december har vi værkstedsuge, hvor vi på tværs af klasserne fremstiller ting og sager, som vi vil sælge på Bazar’en der ligger om lørdagen umiddelbart efter – overskuddet går til et velgørende formål.
December
I december har vi juletema. Her øver vi bl.a. Luciakor og andet optræden til vores Lysfest. Skolen er delt op i et nissehold og et Luciakor.
Januar
I begyndelsen af januar har vi projekttema. Alle arbejder med elementer fra projektopgaven og 9. klasse skriver deres obligatoriske projektopgave her.
Påskeferie
Op til påskeferien arbejder vi med teatertema, der afsluttes med flere opførelser på Kalø Højskole.
Maj
Midt i af maj måned har vi “Nyt Hus”, hvori eleverne besøger det hus, de skal være i efter sommerferien og de ældste elever går til skriftlig og mundtlig eksamen.
Lejrskole
Vores sidste store tema er den årlige lejrskole, hvor hele skolen rejser til et sted i Danmarkf