Syddjurs Friskoles værdigrundlag
I udkanten af landsbyen Egens, nær Kalø Vig og Mols Bjerge, ligger Syddjurs Friskole. Med mere end 35 års virke bygger skolen på stolte traditioner og et stærkt værdigrundlag.
Med inspiration fra Celestin Freinets pædagogiske principper og et særligt fokus på relationer og fællesskab, er vores skole i stadig udvikling. Teater, musik og naturfagligt projektarbejde spiller en central rolle i skolens liv. Vores mål er, at børnene på Syddjurs Friskole udvikler sig til fordomsfrie, skabende og videbegærlige mennesker.
Vi mener, at mødet og samtalen mellem mennesker er af grundlæggende værdi, og her hos os er fællesskabet og samarbejdet derfor et bærende princip.
Engagement, høj faglighed, medindflydelse og øje for forskelligheder, er nøgleord i vores dagligdag med børnene.
Vi ønsker at skabe trygge læringsmiljøer, hvor børnene gennem kreativ tænkning, formidlingssituationer og medindflydelse lærer at stå på egne ben. I samarbejdet mellem børn, forældre og skole, ønsker vi, at børnene bliver livsduelige og tolerante mennesker, der kan tage del i et samfund, hvor begreber som frihed, demokrati og folkestyre er grundlæggende.
Vi ønsker at vores børn bliver bevidste og ansvarlige mennesker, der kan være medskabere af en verden, hvor krig, racisme og alle former for diskriminering er bandlyst.
Vedtægter og tilsyn
- 08. april 2024 2023-2024 – Tilsynserklæring
- 06. juni 2023 2022-2023 – Tilsynserklæring
- 31. maj 2022 2021-2022 – Tilsynserklæring
- 06. maj. 2020 2019-2020 – Tilsynserklæring
- 29. jan. 2019 2017-2018 – Tilsynserklæring
- 29. jun. 2017 2016-2017 – Tilsynserklæring
- 04. apr. 2017 2015-2016 – Tilsynserklæring
- 17. aug. 2015 2014-2015 – Tilsynserklæring
- 16. aug. 2015 2013-2014 – Tilsynserklæring
- 15. aug. 2015 2012-2013 – Tilsynserklæring
- 14. aug. 2015 2011-2012 – Tilsynserklæring
Evaluering
Evaluering
Undervisningen på Syddjurs Friskole er tilrettelagt i en vekselvirkning mellem skema- og temaperioder.
I skemaperioderne arbejder eleverne primært klassevis og med fag-faglige aktiviteter.
I temaperioderne er det almindelige skema brudt op, og arbejdet i disse perioder kan være både individuelt, i klassegrupper og i aldersintegrerede grupper. Der arbejdes under fælles overordnede temaer, der kan have forskelligt indhold og udtryk. Fagligheden sættes i disse perioder i en mere helhedsorienteret praktisk, kreativ ramme.
Syddjurs Friskole står mål med og følger Folkeskolens Fælles Mål.
Dog har skolen eget formål for faget håndværk.
Evaluering foregår på flere forskellige måder i løbet af skoleåret:
- Fremlæggelser på fællesmøder.
• Udstillinger og teaterforestillinger.
• Lærernes tilbagemeldinger på skriftlige opgaver.
• Logbøger for skolens yngste elever.
• Fællesmøder i de enkelte huse.
• Klassemøder.
• Overlevering af elever fra hus til hus.
• Pædagogiske dage for hele personalegruppen
• Pædagogiske dage for lærerne
• Nyhedsbrev hver uge
Evalueringsformer der benyttes:
- Folkeskolens afgangsprøver FP9. Mundtlige og skriftlige.
• Obligatorisk projektopgave. –for alle børn på skolen.
• 1 årlig skriftlig terminsprøve i dansk og matematik på 9. & 8. klassetrin.
• Skriftlig årsprøve i dansk og matematik på 8. klassetrin.
• Sprogvurderingstest og matematiktest for 0. klasse.
• Læseudviklingsstrategier for 0.-3. klasse.
• Standardiserede læse-og stavetest på alle klassetrin fra 1.-9. klassetrin
• Standardiserede matematiktest på alle klassetrin fra 1.-9. klassetrin.
• Forskellige individuelle test, såfremt en elevs faglige niveau giver anledning til bekymring.
Skole-/hjemsamarbejde:
- Der afvikles i løbet af skoleåret 2 forældremøder.
• Forældrene inviteres 2 gange om året til skole-hjemsamtaler. Den første samtale er obligatorisk, hvorimod anden samtale er frivillig.
• Der afholdes individuelle skole-hjemsamtaler ved aktuelle problemstillinger.
• UU-Vejleder
Elevernes trivsel:
- Undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø med opfølgning og handleplan gennemføres hvert tredje år.
• AKT og klassemøder.
For fokus på personale og elevers trivsel; se Syddjurs Friskoles trivselspolitik.
Fokusområder:
De evaluerede områder sammenfattes efter hvert skoleårs afslutning i forbindelse med planlægning af kommende skoleår. Det præciseres, hvad der kan forbedres i forhold til de enkelte evalueringsområder og hvordan. Det vil sige overvejelser over; mål, metode og proces.
Skolens ledelse er ansvarlig for præciseringen og effektueringen af evalueringens fokusområder.
Ved skoleårets afslutning evalueres udbyttet af skolens samlede undervisning.